Mit hjerte banker for at udvikle rejser
Gennem årene har jeg udforsket store dele af Europa – ikke kun som rejsende, men som skaber af oplevelser for andre. For mig er processen lige så vigtig som destinationen. Undervejs har jeg mødt mange skønne mennesker, som har beriget både arbejdet og livet, og jeg har knyttet særlige bånd til de lande, jeg igen og igen har besøgt og arbejdet med. At udvikle rejser er i sig selv en rejse – en, der aldrig slutter, fordi der altid venter nye perspektiver, relationer og historier at udforske.
Eksempler fra de mere end 100 rejsemål jeg har udviklet

England –
40 års venskab
England har altid føltes som et nært bekendtskab. Jeg har udviklet rejser til Sydengland, Cotswolds, Cambridge, York og London – og med små afstikkere til Wales. Rejser, hvor natur, historie og fællesskab mødes på en helt særlig måde.

Skotland –
som at komme hjem
Jeg har besøgt Skotland mange gange og udviklet mange rejser, der har vist sig langtidsholdbare. Den vilde natur og de rå landskaber bliver ved med at fascinere. Og mødet med de charmerende skotter får det altid til at føles som at vende hjem.

Irland –
historier og hjertevarme
Jeg har udviklet mange forskellige rejser til Irland – fra klassiske ruter til forårsrejser, store rundrejser og temature.Det er et land, der altid møder én med varme, humor og gæstfrihed, Guinness, musik og en god historie.

Italiensk
for viderekomne
Jeg har arbejdet med rejser fra Norditaliens blomsterkyst og Venedigs kanaler til Toscana, Apulien og Calabrien – og fået en smagsprøve på Sicilien. Overalt i Italien møder man en vidunderlig blanding af skønhed, historie og italiensk charme.

Paris – Kærlighedens by
Jeg har besøgt Paris mere end 20 gange, og kender de største attraktioner godt. Alligevel bliver man aldrig færdig med dens storhed, stemning og mesterværker. For Paris har altid noget nyt at byde på – bienvenue à Paris.

Frankrig –
lys, vin og livsglæde
Jeg har bl.a. udviklet rejser til både Normandiet, Alsaces vinmarker og Sydfrankrigs stemningsfulde byer. Provence har givet særlige oplevelser med farver og kultur. Frankrig er og bliver et land, hvor livsglæde og historie går hånd i hånd.

Kroatien -
jeg har dig kær
Kroatiens smukke byer og skønne øer blev starten på et langt kærlighedsforhold – fra Istrien i nord til Dubrovnik i syd. Det er en destination, jeg har været med til at bygge op fra bunden, med mange rejsemål og stærke resultater.

Barcelona og Sevilla er for vilde
Tapas, vine og den livlige atmosfære gør, at Spanien altid vækker sanserne til live. Jeg har kreret rejser til Sydspanien med imponerende byer som Sevilla, Cádiz, Ronda og Málaga – og senest besøgt Barcelona 3 gange gange inden for et år.

Tyskland - et undervurderet land
Jeg holder meget af diversiteten i vores naboland, som rummer alt fra nordtyske perler til Bayerns slotte og intime byer. De seneste år har jeg haft ansvar for Tyskland - med nye stærke rejser til følge, og der er flere ideer i skuffen.

Når rejser bliver til en fest
Opera, sang og humør følger
med når jeg forvandler bussen til et levende rum med plads til musik og små
oplæg. Uanset om turen går til Verona, Leipzig, Dresden eller Berlin er stemningen i top – og operaen giver ekstra liv og glæde.

Oversøisk giver store oplevelser
Min nysgerrighed har også ført
mig til Vietnam, New Zealand, Singapore og Cambodia. Det er rejser der kræver
mere forberedelse og indsigt – men som også skaber mere værdi for gæsterne, og
ikke mindst dig og din virksomhed.

Er der flere ideer i skuffen?
Det kan du roligt regne med.
Jeg arbejder altid med nye tanker og rejseoplæg, der kan omsættes til både
gæsternes glæde og din virksomheds indtjening. Måske ligger netop det næste
rejseeventyr klar til at blive foldet ud
til alles fordel.
